Vi kan hurtigt se resultater
Restaurant
I hotel– og restaurationsbranchen er det ikke altid nemt at rekruttere nye medarbejdere, når behovet opstår. Grethe har i sin restaurant derfor stor glæde af at ansætte udenlandsk arbejdskraft og har indgået et samarbejde med det lokale sprogcenter, hvor deres medarbejdere i begyndelsen modtager undervisning tre dage om ugen. Virksomheden har valgt at se samarbejdet med sprogcentret som en investering i deres medarbejdere og mener, at det er en af de bedste investeringer, de nogensinde har gjort.